Sider

Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

tirsdag den 8. april 2014

Redlips step-by-step

Hej Læsere!

I må undskylde at jeg ikke har været så aktiv, men der har simpelthen været så mange ting jeg skulle have styr på- men nu er jeg klar med et lille step-by-step til en enkel og nem makeup som er god til hverdag med farve på læberne (for dem der tør)



Før du starter, så husk at have en god øjencreme og ansigtscreme på til base. 

 Start med at påføre en foundation med en foundationbørste

Dæk derefter eventuelle render under øjnene med en concealer(se næste billedeserie for teknik)

Dup efter med en pudder for et mat finish

Brug en concealer som ikke lægger sig i klumper i løbet af dagen fx MAC Pro Longwear Concealer
Påfør concealeren med en blød pensel i en trekant fra øjenkrogen, til næsefløjen og op til yderste øjenkrog, som vist på billedet. 

Påfør lidt mascara på dine vipper
Markér nu brynene, start med at tegn en streg til at markere brynets form, med en bryn-pen. 
Fyld brynet med en presset pudder for at få fylde i brynet

For en holdbar læbestift er der 2 enkelte regler at følge:

1: Fugt læberne med en god læbepomade først og "nap" omkring et papir for at tage det overskydende fedt

2: For at læbestiften ikke tvære ud i løbet af dagen er det en god idé at "indramme" farven med en lipliner. 


Tegn en streg rundt om dine læber i en farve som matcher læbestiften du skal have på.

Udfyld her efter læberne med en læbestift. 

Slut af med lidt blush på kindbenene også er du klar til at klare resten af dagen!
På læberne har jeg MAC Lippencil Beet, MAC Lipsstick GirlAboutTown





fredag den 6. december 2013

Nemme Krøller

Hej Læsere!

Nu er det ved at være tid til julefrokoster, jul og nytår også tænkte jeg det ville være passende med en step-by-step til hvordan jeg laver mine krøller med mit glattejern fra GHD.

DU skal bruge:

1. Hårlak

2. Style hold Straight & Smooth Spray

3. Style hold Curl Hold spray 

4. Blød og bred børste
Jeg bruger GHD Paddle Brush

5. GHD glattejern
Jeg bruger GHD Wonderland Deluxe
Start med at spraye Straight&Smooth i hele håret

Opdel dit hår i 2 dele

Glat hele håret 

Toupér håret i ved din hoved bund for volume

Ved hver delning sprøjtes der et tyndt lag lak i for at holde på volumen

Red håret den ønskede retning og sprøjt let på overfladen igen til sidst




Nu til krøllerne:

Spray lokkerne med Curl Hold spray

Læg en tot hår fladt ind i jernet- som ville du glatte det
buk håret OVER jernet, imens du drejer jernet 1/2 omgang mod dig selv
Lad håret glide igennem jernet langsomt, imens du trækker forsigtigt ned

Wupti! Så er der en fin krølle!

For at få en blød krølle, skal du rede håret igennem bag efter med en flad og blød børste ligesom jeg har gjort. 

Husk et let lag lak i krøllerne til slut




Håret her over tog ca.15 min at lave så det er super nemt! Øvelse gør mester :)





tirsdag den 2. april 2013

Den længe ventede fødselsdagsgave!

Hej læsere!

Da jeg fyldte 18 år i oktober, fik jeg af min dejlige veninde Sophia, en koncert-tur til Odense for at se Dúné som jeg havde ønsket mig rigtig meget.

Dagene op til koncerten forberedte vi os som ægte fans og lavede flotte Wildhearts t-shirts, inspireret af Matthias' læder jakke fra videoen Hell No!
T-shirten var egentlig meget nem at lave, og her er "opskriften" til den som vi lavede.

Det skal du bruge til at lave en skabelon:

  • 1 papir
  • 1 laminerings plast+ maskine
  • saks
  • tape

  1. Find et billede af det du vil have trykt, og klip det ud i papir.
  2. Laminer skabelonen
  3. Klip igen skabelonen ud
  4.  Lap skabelonen i kanterne med tape
__________________
For at lave din egen t-shirt skal du bruge:

  • 1 t-shirt
  • 1 saks
  • 1 svamp
  • akryl eller stof maling i de ønskede farver
  • evt. 1 føntørre
  • 1 pap
  • nåle
  • skabelon
  1. Klip hals og syningerne af t-shirten og træk i stoffet for at få et cool look.
  2. Placer pappet ind i mellem t-shirten og fold ærmerne og det overskydende stof bag om ryggen og klips' det sammen med sikkerhedsnåle- vær opmærksom på at strække t-shirten så meget som muligt. 
  3. Læg skabelonen over det ønskede sted og sæt det godt fast med en masse nåle- jo flere jo bedre! 
  4. Dup maling på med svampen
  5. Hvis du ønsker en glimmer effekt så skal du først duppe en base farve på, og der efter tørre det med en føntørre, og duppe glimmer lim/glimmer maling på. 
  6. Nu har du en fin t-shirt. 



__________________
Fredag eftermiddag kl.17:45 tog vi IC-toget til Odense. 
Vi spiste aftensmad på Sunset og da klokken blev 19:15 gik vi hen til Posten og ventede foran indgangen sammen med de andre fans som var mødt op. 

Tiden gik og klokken blev 20:00 som betød at dørene blev åbnet. Vores plan var at jeg fik jakkerne i garderoben og Sophia løb ind for at optage den bedste plads til os (forrest, lidt til højre fra midten som altid!)

Opvarmningsbandet var jeg virkelig ikke imponeret af, det var larm og en dårlig (undskyld) performance... Lidt for amatør opvarmning i forhold til de andre opvarmnings band jeg har set før.

Endelig kom Dúné på og alle var elle vilde! Wuhuu! Matthias fik øje på vores t-shirts og lavede "thumbs up" fra scenen til os- hi hi ;)

Koncerten var rigtig god og endnu en gang må jeg bøje mig for hvordan de formår at få hele publikum med ind i deres optræden, tiden gik hurtigt men var helt fantastisk! 

Efter koncerten ventede jeg og Sophia nede ved baren, for vi ville lige have en autograf og et billede med de kære drenge :)

Både Danny, Piotrek, Ole Bjørn og Matthias var meget imponeret over vores flotte t-shirts og de sagde at idéen skulle masse produceres så andre kunne få noget lignende 

Jeg er rigtig glad for min gave og har nogle dejlige minder når jeg tænker tilbage på i fredags- 1000 tak til Sophia! <3




.... I vente tiden fandt jeg et par af Sophias smarte solbriller som hun købte i H&M sidste sommer for 100kr. De er lidt cool synes jeg. 
ErLidtSej


Nyd solen imens den er der, jeg skriver snart igen! :)

torsdag den 21. februar 2013

Foundation og øjenbryns rutine

Hej læsere!


Idag har min søster hjulpet mig med at filme en video til jer, hvor jeg viser hvordan jeg lægger min foundation og tegner mine øjenbryn.
Efter min mening er øjenbrynene det vigtigste i ansigtet som er med til at skabe en ramme og personlighed.

Se med i min Vlog her under og bliv inspireret :-)



Husk at dele min blog og videoer med jeres veninder og venner! :)
Håber i kan bruge videoen!


Pandekager

Hej Læsere!

Igår lavede jeg pandekager og jeg elsker pandekager, især Mette Blomsterbergs opskrift!
Som jeg vil dele med jer:

- 200 g hvedemel
- 130 g sukker
- 1 vanillestang
- 6 æg
- 130 g smeltet smør
- 6 dl mælk
- 1 dl øl

Pisk alle ingedienserne sammen i en skål med en håndmixer til alle klumperne er rørt ud.
Lad dejen hvile i 1 time eller 2, og der efter er dejen klar til at blive brugt. hæld ca. 1 dl dej ud på en pande og rotér panden i cirkulære bevægelser så dejen bliver spredt ud på panden. Når pandekagen bliver gylden i kanterne og den begynder at ryge vendes den og bliver stegt på den anden side.




Severings forslag:

- Is & flødeskum & chokolade
- Flourmelis & syltetøj
- Nutella & banan i skiver
- Sukker

Kun fantasien sætter grænser :)



Super lækker opskrift efter min mening!




onsdag den 13. februar 2013

Vitamin boost

Hej Læsere!

Nu har jeg endelig vinter ferie men har desværre fået en omgang influenza- Øv! :(

For at booste kroppen med vitaminer så jeg hurtigt kan komme på toppen igen, laver jeg et lækkert vitamin-shot som består af:

- Saften fra 1 rød grapefrugt
- Saften fra 1/2 citron
- 2 spsk. Olie fx olivenolie eller Udos choice 

Sådan et glas en gang imellem er super lækkert, man skal bare huske også at drikke en masse vand så man kan få renset ud i kroppen. 
Jeg kunne allerede mærke forbedringer dagen efter (og havde kun drukket én omgang!) 

Håber meget i vil prøve drikken selv

- Godnat :)

søndag den 30. december 2012

DIY Makeup display/holder

Hej Læsere!

Forleden lavede jeg et super sødt makeup display, og jeg vil rigtig gerne dele det med jer. Jeg har lavet en DIY video til jer, så i kan se hvordan jeg gjorde. Tak til min lillesøster Signe som gad at filme for mig :)

Se videoen her under:


Imorgen skal jeg fejre nytår som de fleste andre. Jeg starter min aften her hjemme med spisning sammen med min mor, far og søster, der efter tager jeg hjem til min veninde Marikka og fejre nytår og senere om natten skal jeg muligvis hjem til min kæreste. Jeg glæder mig nok aller mest til forberedelsen, med makeup, hårlak og en masse glimmer, men selfølgelig også til når klokken slår 00:00 og proppen popper :)

Håber i alle sammen får et godt nytår!!

Godnat :)

fredag den 28. december 2012

Juleshopping og makeupholder

Hej Læsere!!

Idag tog jeg til Odense C sammen med min mor og lillesøster for at tage hul på Juleudsalget! Butikkerne var spækket med gode tilbud, og jeg er godt tilfreds med mine køb! 

Jeg Købte:
1 glitter BH i H&M,
Sort nederdel i H&M
 Mat topcoat i H&M
Rosa vatpinde i H&M
Jack Union top i TopShop
Shorts med nitter i Topshop
Blå oversize strik i Only
Pink vatpinde fra Tiger
Stof, Nitter & Bånd i Panduro Hobby

Jeg har sparet minimum 50% på alle mine køb idag, så det kan sagtens svare sig at tage afsted i god tid :)



Her til aften har jeg lavet en fin makeup holder til at hænge op ved siden af mit spejl, til de mest nødvendige ting jeg bruger. Imorgen kommer der en video fra mig hvor jeg viser hvordan jeg har lavet den. Jeg er selv rigtig tilfreds med den, og synes den er super sød og praktisk!

Godnat! :)


torsdag den 27. december 2012

DIY galakse sko

Hej Læsere!


Idag har jeg været til julefrokost hos min mormor og morfar, sammen med min mor, søster, far og kæreste også kom min fætter og hans kæreste også et hurtigt smut forbi med deres hund.


Da jeg kom hjem her til aften ville jeg være lidt kreativ, så jeg har lavet et par fede sko med galakse-look til min søster!

 
Her er min (første) DIY video, hvor jeg viser hvordan jeg har lavet dem.



Der vil komme flere videoer og blogs :)


Jeg håber at i har haft en fantastisk jul og i fik nogle dejlige gaver.


Jeg fik en masse dejlige ting og sager- mest penge og gavekort, som jeg kan bruge til januar udsalget som starter imorgen. Men den bedste gave var en tur til Hamburg med min kæreste Anders, med koncert billeter ind til Lana Del Rey!!! Jeg glæder mig helt vildt meget!




Godnat Alle sammen! :)